Paradentosebehandling i København K

Paradentose er en alvorlig oral tilstand, der kræver professionel pleje. Hos os har vi både erfaringen og ekspertisen til at håndtere denne udfordrende situation.

Vores erfarne specialister har håndteret mange tilfælde af paradentose med succes. Vi forstår kompleksiteten i denne tilstand og tilbyder individuel behandling baseret på patientens unikke behov.

Vi anvender avanceret diagnostisk udstyr for at præcist evaluere omfanget af paradentosen. Denne nøjagtige diagnose danner grundlaget for en skræddersyet behandlingsplan, der adresserer specifikke udfordringer.

Kontakt os på 33 15 35 30 eller via. vores booking formular, så finder vi en tid til dig så hurtigt som muligt.

Du finder os på Nørre Voldgade 27, lige ved siden af Nørreport, og klinikken er derfor nem at komme til med både bus, s-tog og metro.

Hvordan opstår paradentose?

Betændelsen opstår altid først som tandkødsbetændelse. Herfra breder den sig til ned i tandkødslommen og til kæbeknoglen. Man mener, at parodontose er en slags autoimmun sygdom, hvor kroppens forsvar mod bakterierne er for voldsom, så kroppens egne forsvarsmekanismer faktisk er med til at ødelægge området.

Årsagen er i alle tilfælde for mange bakterier i omkring tænder og tandkød, og det er derfor klart, at en omhyggelig mundhygiejne er et vigtigt forebyggende middel mod parodontosen, som kan mindske chancen for at ende i en paradentosebehandling.

Forebyggelse af paradentose

 

En daglig og grundig hjemmetandpleje er alfa og omega, hvis parodontosen skal holdes i ave. Udover almindelig tandbørste kan det omfatte brug af tandstikker, mellemrumstandbørster eller tandtråd. Vi giver dig den nødvendige rådgivning om kravet til din indsats i paradentosebehandlingen.

Nogle patienter har overvækst af en type bakterier, som desværre er meget aggressive og dermed fremmer parodontosen, uanset hvor flittigt de børster tænder. Der er også patienter der har meget lav resistens mod bakterierne, omvendt er der også patienter, som aldrig børster tænder og som aldrig får parodontose. Sådan er livet lidt uretfærdigt.

Symptomer for sygdommen

 

Har du parodontose, vil du oftest opleve blødninger og ømhed i forbindelse med tandbørstning og spisning. Der kan desuden forekomme dårlig ånde og undertiden små tandbylder.

Som regel er parodontose ikke synligt med det blotte øje. Derfor er måling af tandkødslommernes dybde ved alle tandlægebesøg en vigtig del af undersøgelsen inden selve paradentosebehandlingen. Du har begyndende parodontose, hvis dine tandkødslommer er 4-5 mm dybe eller derover.

Ofte vil vi i diagnosticeringen gøre brug af røntgenbilleder (BW-optagelser) til nøjagtigere fastlæggelse af eventuelle knoglesvind.

Hvis du bemærker nogen af ​​disse symptomer eller er i tvivl om din mundsundhed, er det vigtigt at søge professionel tandlægehjælp. Tidlig diagnose og behandling kan bidrage til at bevare mundsundheden og forhindre yderligere komplikationer. Regelmæssige tandlægebesøg er også afgørende for forebyggelse og tidlig opdagelse af tandkødssygdomme.

Paradentosebehandling og din egen indsats

Selve paradentosebehandlingen består af en udrensning, hvor vi fjerner tandsten og øvrige bakteriebelægninger på såvel tænder som rodoverflader, da årsagen til infektionerne skal søges her. Det medfører desværre, at det kan gøre lidt ondt at få renset nede i de snævre tandkødslommer, hvor vi ikke kan undgå at røre ved indersiden af tandkødslommen

Du kan selv gøre meget ved at ændre nogle af dine livsstilsvaner. Rygning giver øget risiko for at få og udvikle parodontose. Indtagelse af meget slik og sukkerholdige drikke giver ernæring til bakterierne så der er risiko for overvækst af dem.

Et nedsat immunforsvar og stress fremmer lidelsen, Personer med diabetes samt rygere har væsentlig større risiko for parodontose. Men man kan ikke sige at rygning og diabetes medfører parodontose, der er blot større risiko.

Du kan bestille tid til paradentosebehandling på mail: klinik@kbhtand.dk eller telefon: 33153530.

Klik her hvis du har brug for en akut tandlæge

Ofte stillede spørgsmål om paradentose

Hvad er paradentose?

Paradentose er en alvorlig tandkødssygdom, der opstår, når bakterier i plak og tandsten forårsager betændelse i tandkødet og de omgivende væv. Hvis det ikke behandles, kan det føre til tandtab.

Hvad er symptomerne på paradentose?

Symptomerne inkluderer blødende tandkød, hævet eller rødt tandkød, dårlig ånde, løse tænder, pus mellem tænder og tandkød og tilbagetrukket tandkød.

Hvordan behandles paradentose?

Behandlingen omfatter professionel tandrensning (skalering og rodplaning), antibiotika til at bekæmpe infektionen, og i nogle tilfælde kirurgi for at fjerne dybe lommer eller regenerere knogle og væv.

Gør behandlingen af paradentose ondt?

Tandrensning og skalering kan være ubehageligt, men tandlægen vil normalt bruge lokalbedøvelse for at minimere smerte. Der kan være noget ømhed efter behandlingen.

Hvor lang tid tager det at behandle paradentose?

Behandlingens varighed afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Regelmæssige besøg til tandlægen kan være nødvendige over flere måneder for at sikre, at infektionen er under kontrol.

Hvordan kan jeg forebygge paradentose?

God mundhygiejne er nøglen til at forebygge paradentose. Dette inkluderer daglig børstning og tandtråd, regelmæssige tandlægebesøg, sund kost og undgåelse af tobaksbrug.

Er paradentose arvelig?

Der er en genetisk komponent, der kan øge risikoen for at udvikle paradentose, men god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg kan hjælpe med at forebygge det, selv hvis du er genetisk disponeret.

Kan paradentose helbredes?

Paradentose kan ikke helbredes helt, men det kan kontrolleres og behandles for at forhindre yderligere skade. Regelmæssig tandpleje er nødvendig for at holde sygdommen under kontrol.

Hvordan påvirker paradentose min generelle sundhed?

Paradentose er forbundet med en øget risiko for systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og respiratoriske infektioner. Behandling af paradentose kan derfor også forbedre din generelle sundhed.

Hvad koster behandling af paradentose?

Prisen varierer afhængigt af behandlingens omfang og tandlægens honorarer. Det er en god idé at få et prisoverslag fra tandlægen, så du ved, hvad du kan forvente økonomisk.

{

Oskar Ravn

Jeg kan varmt anbefale kbh tand. De yder en fantastisk service, til en rigtig fair pris. Jeg har været inde hos Shiman og Tim, og de var begge meget dygtige, venlige og profesionelle. 5 stjerner herfra!

Kristian Skouenborg

Tim er en virkelig god og professionel tandlæge der laver godt arbejde. Jeg er meget tryg ved ham. Jeg har blandt andet fået lavet en krone. Min kone bruger ham også og er også godt tilfreds.

Bozena

Jeg vil varm anbefale tandlægen Tim, som har vist mig støre tålmodighed. Jeg er 47 år gammel. Jeg lider af tandlægeskræk og derfor ventede jeg alt for længe med tandbehandlingen. Jeg grad da jeg kom i klinikken, men Tims meget søde tandlægeassistenter hold mig i hånden og var enorm venlige. Lige nu har jeg tander i munden, da jeg fik lavet en 5 tandens bro. Jeg er meget glad og taknemlig.

En grydegurufan

Du kan trygt åbne din mund og overlade arbejdet til tandlæge Tim. Jeg har fået lavet flere komplekse tandopgaver og arbejdet er udført ordentligt og holdbart.